Gå til indhold

Naturgenopretning i kystzone og på strandeng


Projektet er et kommunalt samarbejde om naturgenopretning i lavvandede marine områder og på de tilknyttede strandenge.
Den ”milde” danske kyst, hvor strandengen møder det lave vand med spredte stenrev, holme, ålegræs og muslingebanker er det klassiske billede, som ofte toner frem, når danskeren skal beskrive de indre danske farvande og fjorde. Projektets seks kommuner vil, gennem naturgenopretning i kystzonen, genskabe nogle af disse traditionelle kystlandsskaber for at forbedre natur og miljø, modvirke klimapåvirkninger og give os alle sammen flere muligheder for at opleve naturen på nært hold.

Projektbeskrivelse

Formål

Kystnaturen er Danmarks globalt set vigtigste bidrag til klodens biodiversitet, hvor blandt andet de lavvandede fjorde med ålegræs er afgørende fourageringsområder for et internationalt betydende antal vandfugle. I projektområderne vil den meget rige og internationalt vigtige natur, som tidligere fandtes i stort mål i vores lavvandede kystområder, blive genskabt. Dette skal ske gennem naturgenopretning i den lavvandede kystzone, og ved genetablering af naturlige økosystemtjenester for at genoprette et mere stabilt havmiljø og imødegå klimaudfordringer.


I projektet vil den dynamiske kystzone mellem land og vand blive genoprettet. På land vil der blive reetableret ferske enge og strandenge med loer og laguner i overgangen til de lavvandede fjord-/havområder, hvor tidligere tiders ålegræsbede genoprettes. Udenfor ålegræsbedene genskabes holme og stenrev, som vil sikre imod erosion og sedimenttransport. Der etableres desuden muslingebanker og nye områder for den hjemmehørende europæiske østers, som er stærkt truet. Projektet vil fjerne/immobilisere betydelige mængder af næringsstoffer fra fjordene og dermed bidrage til at opnå målene for et rent vandmiljø.


Genopretning af en mere oprindelig kystzone vil have en række afledte klimaeffekter. Ved at nedlægge de eksisterende kystdiger skabes plads til, at havet/fjorden ved høje vandstande kan brede sig ind på strandengen. Fri hydrologi og naturlige oversvømmelser vil dels medføre en øget sedimentdeposition på strandengen, og dermed en reduktion af sandtransporten i fjorden, men også et mindre pres på og reduceret erosion af kystlinjen. Også fordi fjordvolumenet øges med en reduktion af vandstandsstigninger til følge. Kystzonen med ålegræsbede er en af de naturtyper, der er bedst til at binde og lagre kulstof og dermed reducere atmosfærens indhold af klimagasser. Ålegræsset optager store mængder af drivhusgassen CO2, både når ålegræsenge breder sig, men også når planterne dør og begraves i sedimentet, hvor den bundne kulstof fastholdes. På globalt plan og i Danmark har havgræsserne været i tilbagegang i en lang årrække og der er behov for foranstaltninger for at undgå yderligere tab af disse værdifulde økosystemer. Tilsvarende vil en reetablering af strandenge føre til en øget pulje af organisk stof og kulstof i jorden på engene, hvilket vil fjerne klimagasser fra atmosfæren.


I et samarbejde mellem Thisted, Vesthimmerland, Jammerbugt, Aalborg, Mariagerfjord og Nordfyns kommuner vil projektet etableres i Limfjorden, Mariager Fjord/Kattegat og på nordkysten af Fyn på i alt 4 lokaliteter. Yderligere vil der skabes et bredere samarbejde mellem de aktører, som arbejder med forskellige former for forbedring af natur og miljø i lavvandede marine områder i Danmark.

Projektets brede fokus på såvel natur som miljø og klima vil forbedre de rekreative muligheder i projektområderne. Projektet vil således være til gavn for den lokale befolkning, men også skabe grundlag for lokale erhvervsmuligheder og øge det økonomiske potentiale i at udvikle en bæredygtig oplevelsesøkonomi i landdistrikterne. Projekterne vil dermed bidrage til at (gen)skabe vækst og sikre arbejdspladser og tilflytning. Generelt vil der være et stort fokus på at sikre et stærkt lokalt ejerskab i de involverede kommuner.


Projektet etableres indenfor rammerne af EU’s LIFE Nature program i kombination med andre EU-støtteordninger, hvilket åbner op for forskellige former for internationalt samarbejde og vidensudveksling.

 

Baggrund

Samlet set er økosystemerne i den marine kystzone forarmede og i ubalance. Et bredt dækkende naturgenopretningsprojekt bør have fokus på de betydende økosystemtjenester (stenrev, muslinge- og østersbanker, barriereøer, ålegræs og den dynamiske zone mellem land og vand), som tilsammen vil genskabe naturindhold og økosystemer i lavvandede marine områder og på de tilknyttede strandenge.


Barriereøer, rev og andre sedimentstabiliserende tiltag er velegnede og grundlæggende for at skabe optimale fysiske forhold og gøre det muligt at genetablere ålegræs. Ålegræs er nøgleart på det lave vand og det er afgørende at få reetableret tidligere tiders udbredte ålegræsbede.


Samtidigt er overgangszonen fra det lave vand over strandengen til den ferske eng under pres og mere eller mindre forsvundet fra store dele af de indre danske kyster og bevaringsstatus for de resterende strandenge er klassificeret som dårlig i EU’s habitatdirektiv. Ikke desto mindre er Danmarks andel af de europæiske strandenge betydelig. Ca. 15 % af de atlantiske og 92 % af de kontinentale strandenge i EU ligger i Danmark. Strandengene er således et betydeligt ansvarsområde for Danmark.


Projektets kommuner er i øjeblikket i færd med at gennemføre tekniske forundersøgelser på strandengene og på de fjordnære dyrkede arealer i de fire projektområder med henblik på at reetablere oprindelige hydrologiske forhold via EU-finansierede vådområde- og lavbundsordninger. Jordkøb og lodsejererstatninger i projekterne vil således være finansieret af staten/EU og der vil igennem en gennemførelse af såvel vådområdeprojekter som EU LIFE projektet kunne opnås en betydelig synergi.

 

Tilsvarende aktiviteter andre steder

Der er gennemført naturgenopretningsprojekter for at forbedre naturtilstanden på strandenge, men typisk med fokus på den terrestriske del og ikke i et videre omfang på overgangen mellem land og vand eller på de marine områder ud for den pågældende strandeng.
Tilsvarende gennemføres i disse år en række ”rene” marine naturgenopretningsprojekter i form af blandt andet stenrev, som har til sigte at forbedre marin natur og miljø. Gyldensten på Nordfyn (genopretning af marin lagune) er nok den naturgenopretning, der kommer tættest ”på land”, men heller ikke her arbejdes der i projektet med hele kystzonen.
Der er således ikke os bekendt andre naturgenopretningsprojekter i Danmark som både fokuserer på de lavvandede kystområder og den tilhørende strandeng og i samme omfang arbejder med såvel marine økosystemtjenester som klimaudfordringen.

 

Forankring og inddragelse – almennyttig værdi

Projektideen er opstået på initiativ fra lodsejerne og understreger den lokale forankring og det ejerskab til projektet, som allerede findes i lokalområderne. Gennem Limfjordsrådets repræsentation i alle kommuner rundt om Limfjorden inklusive Mariagerfjord Kommune og kommuner og rådets inddragende fokus er projektet solidt forankret i hele Nordjylland. Tilsvarende vil der blive gennemført en særlig indsats for at inddrage borgerne på hele Nordfyn og i oplandet til Mariager Fjord. Samarbejde med ”Lillebælt i balance” og de tre involverede kommuner Middelfart, Fredericia og Kolding vil bidrage til at sikre et ekstra stærkt fokus på de lavvandede marine områder og de tilhørende kyster.
Projektet bliver tilknyttet det eksisterende arbejde, som kommuner og statslige myndigheder udfører for at forbedre natur- og miljøforhold i Limfjorden, Mariager Fjord og langs Nordfyns og Lillebælts kyster.


Limfjordsrådet og de deltagende kommuner vil sikre projektets kontakt til lodsejere, borgergrupper interesseorganisationer mv. for etablering af netværk.
Projektet har et stærkt almennyttigt og borgerinddragende aspekt gennem de deltagende kommuners dialog med borgere, erhverv, uddannelsesinstitutioner mv. omkring fjordene, som fundamentet for projektet og et ønske om borgernære aktiviteter i de fire projektområder. Dette vil blive yderligere sikret gennem samarbejde og involvering af grønne NGO’ere.


Fælles for mange af de danske kystområder er, at de ligger i landdistrikterne og dermed oplever en stigende affolkning og lav økonomisk vækst. Det er velkendt fra lignende projekter, at stor-skala naturgenopretning har potentiale til at vende denne udvikling, primært ved at gøre det mere attraktivt at bo eller holde ferie i nærheden af disse områder. Projektet vil, i samarbejde med lokale turist- og erhvervsorganisationer, undersøge og afprøve metoder til at understøtte lokal udvikling og vækst i forbindelse med store genopretningsprojekter. Målet er, at projektet både skal skabe lokal udvikling i de konkrete projektområder, men også formidle erfaringer og resultater til andre landsdele, hvor der er lignende potentialer.

 

Forandringsplan

De fire projektområder

Projektet omfatter Natura 2000-områderne i Løgstør og Nibe Bredning i Limfjorden, den ydre del af Mariager Fjord/Kattegat samt nordkysten af Fyn ved Nærå Strand.



Anlægsaktiviteter

Der reetableres en række kystnære og marine naturtyper som strandeng, laguner, næringsfattige sandflader med barriereøer og stenrev. Samtidigt vil projektet sikre tilhørende økosystemtjenester som:

• en forbedret filtreringskapacitet, mere klart vand og reduceret resuspension via etablering af muslinge- og østersbanker.
• ålegræsbede på lavt vand, som spiller en nøglerolle i kystvandenes økologi med høj produktion og oplagring af kulstof og næringsstoffer i havbunden og føde for internationalt vigtige vandfuglebestande.
• en forbedret stofomsætning og næringsstoftilbageholdelse i den dynamisk zone mellem land og vand og på strand – og ferskengene på land.
• Klimatilpasning, ved at etablere dynamiske overgangszoner mellem land og vand.


Projektet vil sigte imod en grundlæggende og helhedsorienteret naturgenopretning af de oprindelige forhold i de fire projektområder for både at sikre og genoprette det oprindelige naturindhold, men også for at genskabe den stabiliserende effekt på det marine miljø som den tidligere udbredelse af de naturlige naturtyper, ålegræsvegetation og naturligt forekommende arter sikrede.
Barriereøer, rev og muslingebanker har stor værdi i sig selv, men bidrager også til, at ålegræssets kan genetableres. Inden for ålegræsbedene har der tidligere været en dynamisk kystzone bestående af loer og laguner kombineret med strandenge yderst og mere ferske våde enge længere væk fra fjorden. Den naturlige dynamiske kystzone og de mere eller mindre våde strandenge er kraftigt reduceret igennem en årrække gennem kystsikring, inddigning og afvanding. Reetablering af strandengene og en dynamisk kystzone er derfor en vigtig og integreret del af projektet.


Løgstør Bredning

Projekttiltag:
• Etablering af holme/barriereøer langs kysten på dybder mellem 1 og 2 meter.
• Periodisk oversvømmede loer og laguner indenfor holmene for at sikre en dynamisk lavvandet kystzone.
• Udvidelse af eksisterende stenrevsformationer.
• Etablering af stenrevsformationer langs med og udenfor holmene.
• Etablering af østers- og muslingebanker.
• Etablering af ålegræs mellem holme og kystlinje.
• Optimering af de botaniske forhold på reetablerede strandenge.


Nibe Bredning

Projekttiltag:
• Reetablering af strandeng.
• Gennembrydning af strandvold og genetablering af den naturlige oversvømmelsesdynamik.
• Genopretning af naturlig hydrologi på strandengen ved at fjerne afvandingsgrøfter.
• Optimering af de botaniske forhold på reetablerede strandenge
• Optimering af naturgenopretningsområdet for fuglelivet gennem etablering af bekkasinskrab og fladvandede vandhuller for at forbedre levesteder for ynglende og rastende vadefugle og padder.
• Etablering af ålegræs.


Mariager Fjord

Projekttiltag:
• Reetablering af strandeng og dynamisk kystzone udenfor vådområdeprojekt.
• Optimering af de botaniske forhold på reetablerede strandenge.
• Flytning af diger og genetablering af den naturlige oversvømmelsesdynamik.
• Genopretning af naturlig hydrologi på strandengen ved at fjerne afvandingsgrøfter.
• Udvidelse af eksisterende små ålegræsbede.
• Optimering af naturgenopretningsområdet (strandeng) for fuglelivet.
• Optimering af de botaniske forhold på reetablerede strandenge.


Nærå Strand

Projekttiltag:

• Reetablering af strandeng og dynamisk kystzone udenfor vådområdeprojekt.
• Optimering af de botaniske forhold på reetablerede strandenge.
• Gennembrydning af strandvold og genetablering af den naturlige oversvømmelsesdynamik.
• Genopretning af naturlig hydrologi på strandengen ved at fjerne afvandingsgrøfter og stoppe pumpeaktiviteter.
• Udvidelse af eksisterende små ålegræsbede.
• Optimering af naturgenopretningsområdet (strandeng) for fuglelivet.


Samarbejde, vidensudveksling og partnerskab

Partnerskabet er sammensat med udgangspunkt i Limfjordsrådets og de deltagende kommuners ønske om en aktiv rolle i marin naturgenopretning. I projektet vil de seks kommuner gå sammen om at forbedre natur- og miljøforholdene på konkrete lavvandede kystområder og på de tilhørende strandenge. Men samtidigt er det vort ønske at udbrede projekt og ide til andre kommuner og egne i Danmark. De øvrige deltagere er involveret i kraft af deres store erfaring indenfor deres respektive arbejdsområder, hvor de har centrale roller i den nationale indsats.

I de senere år er der startet flere projekter, der forsøger at forbedre natur og miljø under vandet. Det er nærliggende at skabe et fælles forum for disse marine naturgenopretningsprojekter. Vores projekt vil derfor etablere struktureret vidensudveksling og samarbejde mellem de kommuner, fonde og vidensinstitutioner, som i disse år arbejder med marin naturgenopretning. Fra Limfjorden i nord over Mariagerfjord til Vejle Fjord, Lillebælt og Flensborg Fjord. I disse projekter er der i forvejen et stort sammenfald af vidensinstitutioner og fonde, og vi ser det som et vigtigt tiltag at skabe et dialogforum, hvor kommuner, fonde og vidensinstitutioner kan samarbejde og metodeudvikle indsatsen i det marine miljø.


Formidling og kommunikation

Generel formidling er en kerneopgave og vil ske til alle målgrupper. Der vil blive lagt vægt på at formidle såvel eksisterende som ny viden for at skabe forståelse for de natur- og miljømæssige sammenhænge, der eksisterer i dag og de tiltag, som er nødvendige for at sikre naturgrundlaget og et renere vandmiljø. Formidlingen vil omhandle konkrete aktiviteter, men vil også ske gennem en mere bred tilgang til natur- og miljøforhold i de danske fjorde og indre farvande. Der vil blive sat formidlingsaktiviteter i gang, der henvender sig til offentligheden, ”eksterne” borgere, undervisningsinstitutioner mv. Kommunikationsvejene kan være den lokale og regionale presse, som samarbejdspartnerne har nære forbindelser til, viral spredning gennem hjemmesider og sociale medier, en egentlig projekthjemmeside, som vil præsentere de bærende ideer, fremdrift, generel information om vandområderne, flora og fauna, økologi mv.


Naturvejledere og andre kommunale medarbejdere vil tage udgangspunkt i projektet og projektets elementer og herigennem formidle havets og fjordens natur og miljø og skabe oplevelser i projektområderne. I den forbindelse vil der blive udviklet undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin, der skal formidle kystlandskabernes betydning i forhold til klima, miljø og biodiversitet. Materialet skal gennem både traditionel undervisning og praktiske forsøg og undersøgelser i naturen give eleverne en forståelse for kystnaturens betydning for miljø, klima og biodiversitet. Materialet vil kunne øge projektets effekt ud over den forventede levetid, da det vil kunne bruges i mange år frem.


Andre elementer i den eksterne formidling er projektets engagement i tilstødende aktiviteter som fx den regionale udviklingsstrategi, udvikling af friluftsaktiviteter og oplevelsesøkonomi, sikre forståelse for natur og miljø i mv. Dette vil eksempelvis ske ved årlige offentlige arrangementer i form af ”Ålegræssets dag”, med aktiviteter på fjordene samt ved etablering af dialogfora i form af bredt sammensatte brugergrupper.


Rekreative aktiviteter

Kystnaturen er Danmarks vigtigste bidrag til den globale biodiversitet, men mange steder er den enten utilgængelig eller dårligt formidlet. I dette projekt vil vi arbejde på at øge offentlighedens adgang til at opleve den dynamiske kystnatur ved at etablere stier og boardwalks, fugletårne og andre rekreative tiltag, som mangler i dag. Vi vil samtidigt arbejde på at etablere et ”naturrum” ved hhv. Limfjorden og Mariager Fjord, hvor besøgende i tekst og billeder og ved anvendelse af moderne IT vil blive introduceret til fjordenes liv og betydning for miljø, klima og biodiversitet. ”Naturrum” findes flere steder i Sverige og er vigtige formidlingsstationer. I Danmark er udbredelsen mindre, men i Horreby Lyng på Falster er der etableret et ”naturrum” og erfaringerne herfra vil blive ført videre i indeværende projekt.


Projektet vil give mulighed for nye naturoplevelser i større sammenhængende kystzoneområder, som vil være karakteristisk for et landskab, som tidligere var vidt udbredt. Projektet vil sikre tilgængelighed og adgang til områder, som ikke tidligere har været umiddelbart tilgængelige.


Skalering

Marin natur og miljø - ikke mindst i de lavvandede kystområder omkring Danmark er under pres og der er stor fokus på at forbedre miljøvilkår og biodiversitet. Der vil i de kommende år derfor være et stort behov for at forbedre natur- og miljøforholdene i de lavvandede marine områder. Samtidigt vil klimaudvikling og stigende vandstande påvirke kyster og strandenge. Strandeng som naturtype, såvel i Danmark som i EU, er generelt klassificeret som i dårlig tilstand og det er derfor vigtigt også på internationalt niveau at sikre naturtypen. Yderligere er dyrkningsværdien af områderne allerede i dag truet af en højere vandstand og øgede omkostninger til kystsikring og afvanding og det bliver derfor stadigt mere relevant at give arealerne tilbage til naturen. Erfaringer med naturgenopretning på kystnære arealer er dog i dag sparsomme.


Projektet har således demonstrationspotentiale i stor skala. En systematisk opsamling af erfaringer i projektet og formidling heraf vil have stor national og international interesse. De mangeartede naturgenopretningstiltag i projektet vil skabe ny viden dels om de enkelte tiltag hver for sig, men også om effekten af at kombinere forskellige naturgenopretningsmetoder med fokus på såvel natur som miljø og klima. Projektets erfaringer vil kunne anvendes i andre fjorde og dele af de indre danske farvande samt i tilsvarende kystområder udenfor landets grænser.
De vidensinstitutioner, som er involveret i projektet er udvalgt, fordi de er førende indenfor deres respektive indsatsområder og har væsentlige roller i den nationale indsats på deres respektive felter.


Synergi

Projektet vil udnytte synergien mellem forskellige indsatser og finansieringskilder, idet LIFE-projektet vil blive gennemført parallelt med vådområdeprojekterne på Sletten ved Løgstør Bredning, Helberskov/Lovnkær ved Mariager Fjord og Øksenplet ved Nærå Strand samt lavbundsprojektet ved Nørholm.
Vådområdeprojekt Sletten omfatter 60 lodsejere og ca. 300 ha landbrugsjord, som omdannes til ferske enge og strandeng med en samlet projektøkonomi på 60 mio. Helberskov vådområdet er 320 ha med 15 lodsejere og en projektøkonomi på ca. 70 mio, Øksenplet ved Nærå Strand er 40 ha med en lodsejer med en samlet projektøkonomi på 10 mio. I Nørholm ved Nibe Bredning vil lodsejerkompensation for at etablere naturlig hydrologi tilsvarende blive finansieret i den statslige lavbundsordning med en projektøkonomi på i størrelsesordenen 30 mio.


For alle fire vådområders vedkommende vil hovedparten af projektøkonomien gå til at finansiere digeflytning, jordkøb og jorderstatninger i projektområderne. LIFE-projektet vil bidrage med finansiering af de tiltag i kystzonen, som skal optimere naturværdien af vådområdeprojekterne.


Forventede resultater på længere sigt til opfyldelse af projektets formål

Projektet vil skabe permanente forbedringer af natur- og miljøforholdene i de respektive områder. Reetablering af strandenge og nedbrydning og tilbagetrækning af nuværende kystdiger vil give mulighed for, at fjord/hav kan brede sig i takt med de forventede stigende vandstande og gøre det muligt, at de reetablerede strandenge kan vandre ”ind i landet”, når vandstanden stiger. De reetablerede områder og naturtyper er således langtidssikrede.


Det udarbejdede undervisningsmateriale og de rekreative anlæg vil kunne anvendes ud over projektets levetid. Projektet vil desuden bidrage til, at lokalbefolkningen får en større forståelse for vigtigheden af og mulighederne for aktiv handling for at imødegå natur-, miljø- og klimaudfordringerne. En forståelse som vil lægge grunden for yderligere handling i årene der kommer.


Barrierer og risici

En central del af projektet er samspillet mellem naturgenopretning i LIFE-projektet og etablering af vådområder i den statslige vådområdeordning. Det er derfor vigtigt, at de skitserede vådområdeprojekter bliver etableret. På nuværende tidspunkt gennemføres forundersøgelser, som skal afklare muligheden for at etablere de pågældende strandenge og ferske enge.
De involverede kommuner og Limfjordsrådet har stor erfaring i at gennemføre vådområdeprojekter og stor succesrate. Kommunerne har en positiv dialog med lodsejerne og det er vores vurdering, at projekterne kan gennemføres indenfor en kortere årrække. Ikke mindst fordi de pågældende vådområdeprojekter er startet på lokalt initiativ.


Den stigende vandstand er en trussel for vore kyster og der kan forventes et øget slid og større erosion ved stigende vandstand. Når de nuværende kystdiger nedlægges/gennembrydes vil de bagvedliggende områder, hvor strandeng og fersk eng skal reetableres, også være oversvømmelsestruede af de stigende vandstande. Det er derfor afgørende, at der i projektet skabes mulighed for, at strandengen og den ferske eng kan vandre ”ind i landet” i takt med en stigende vandstand. Dette er et fokusområdet i projektet.


Kystdirektoratet som er en del af det statslige partnerskab vurderer indledende, at projektet kan opnå de nødvendige tilladelser til at gennemføre projektet.


Den samlede finansiering sker i en kombination af bidrag fra EU, offentlige myndigheder og fonde. Bidraget fra kommuner og stat samt Aage V. Jensen Naturfond er sikret. Med deltagelse af Veluxfonden er det vores forventning, at 15. junifonden også vil være positiv. Dermed er den medfinansiering på plads, som vil gøre det muligt at ansøge EU om en 60% finansiering. En finansiering som EU-embedsværket vurderer at være realistisk at kunne forvente.


Tidsplan

Projektansøgning, conceptnote EU LIFE januar 2021
Projektansøgning, EU LIFE februar 2022
Projektopstart september 2022
Forundersøgelser afsluttet december 2023
Projekt 2024 - 2027
Monitering afsluttet 2027
Analyser og afrapportering 2028
Projektafslutning august 2028

 

 

 

Afsluttede projekter