Det mener Limfjordsrådet om forsinkelsen af vandplanerne


Limfjordsrådet finder den forsatte udsættelse af offentliggørelsen af forslaget til de statslige vand- og naturplaner bekymrende. De første forlydender gik på en kommunal for-høring omkring sommerferien 2008, hvilket igen og igen er blevet udsat. Senest begrundet med en afventning af udmeldingerne omkring ”Grøn Vækst”. Limfjordsrådet mener:

 

  1. Grøn Vækst og arbejdet med vand- og naturplaner bør opprioriteres og færdiggøres hurtigst.
  2. Kommunernes frister bør rykkes svarende til den statslige forsinkelse.
  3. Lovgivningen omkring vand- og naturplanarbejdet bør opprioriteres.
  4. Finansiering af tiltagene bør afklares. Kommunerne skal tildeles øremærkede og tilstrækkelige midler til at realisere vand- og naturplanerne. Finansieringen bør ikke være DUT-princippet, men skal afspejle faktiske omkostninger i det enkelte vandområde.
  5. Et ensartet planlægningsværktøj med fælles datagrundlag/forudsætninger bør stilles til rådighed for kommunerne inden høringen af forslaget til de statslige vandplaner.
  6. Det er endvidere kommunerne ønske fremover at blive mere involveret end hidtil omkring udarbejdelse af vand- og naturplaner.
Se brev fra Limfjordsrådet til ministrene for Grøn Vækst og Folketingets Miljøudvalg
Se Miljøministerens svar her

Tilbage >>